Slottet ved søen

Ved den nordlige bred af søen Hjälmaren ligger et af landets fornemste slotte, Stora Sundby. På slottet bor en ung familie bestående af Mauritz og Ida-Sofia samt deres to små børn. Til deres rådighed har de et hus med fire store tårne for årstiderne, tolv mindre for årets måneder, 52 værelser svarende til antallet af uger og 365 vinduer, et for hver dag.

Sådan ønskede grevinden Ulrika De Geer det, en romantisk ridderborg ved bredden af Hjälmaren, da hun og hendes mand grev Carl, en af landets største jordejere, erhvervede ejendommen i starten af 1800-tallet. Det, de købte, var i virkeligheden et renæssanceslot, som i 300 år havde været ejet af adelsslægten Sparre. Dengang hed slottet Sundby Hus. Inden da fandtes der allerede i den sene middelalder et forsvarsanlæg på stedet strategisk placeret ved Hjälmaresund. Det siges, at Albrekt af Mecklenburg belejrede den gamle befæstning i 1300-tallet. Resterne af murene kan stadig ses den dag i dag i Stora Sundbys egetræspark.

Som nævnt faldt borgen fra 1500-tallet ikke i Ulrikas smag. Hun ville have noget mere à la mode, og intet var mere på mode end romantik, ridderborge og Sir Walter Scott. Hans bøger om ridderlige rebeller som Ivanhoe og Rob Roy var tidens bestsellere. Det var grunden til, at der blev bestilt en tegning fra Skotland med Sir Walters eget Abbotsford House som model. Scotts arkitekt Peter Frederick Robinson designede en normannisk ridderborg i nygotisk stil, og Ulrika var tilfreds. Bygmesteren Abraham Nyström fik til opgave at realisere grevindens drøm. Han bistod også Baltzar von Platen med anlæggelsen af Göta-kanalen og opførelsen af kanalselskabets hus langs Sveriges blå bånd.

Det tog 16 år. I 1848 stod eventyrslottet færdigt med den prægtige store riddersal øverst oppe. På det flotte skakternede gulv i sort og hvidt står den model af slottet i træ, som Nyström fik lavet. Renæssanceborgen udgør slottets kerne med blandt andet et klassisk tøndehvælv, hvor væggene er beklædt med våben. Længst inde står en ridderrustning på vagt, komplet fra top til tå med hjelm, visir, harnisk, brystplader, hofte-, lår- og benskinner.

Von Platen er et af de navne, der optræder på ejerlisten, ligesom Hamilton og Silfverschiöld. Via ægteskab og arv tilfaldt slottet i 1888 baronslægten Klingspor med rødder i Västergötland, nu om dage repræsenteret ved Mauritz og Ida-Sofie. De ser sig selv som vogtere af en kulturarv, men også moderne iværksættere. Ida-Sofia står for web, medier og offentlige kontakter. Mauritz er mere hands on.

Med til slottet hører der 3.600 hektar jord. Her bedrives der certificeret skovbrug og jagt. Ejendommen omfatter også 1500 ha vand, som er udlejet til erhvervsfiskere. Gården holder dådyr og muflonfår i indhegninger til vildtforvaltning, kødproduktion og vedligeholdelse af et åbent landskab, hvor der også græsses. Selve slottet fungerer som vært for visse high-end arrangementer samt koncerter og filmoptagelser som Young Royals, Royalteen og senest En kongelig affære med Staffan Göthe i rollen som Gustav V.

Slottet arrangerer rundvisninger og guidede ture, især i foråret. Parken er åben for besøgende hele året rundt. Et uomgåeligt udflugtsmål er caféen i det gamle orangeri med blomsterbede, rosengange, lækker mad og betagende udsigt over sundet. Et andet er den nye gårdbutik. I det gamle snedkeri ved vejen kan man nu købe frosset vildt fra gården. Butikken har derudover et rigt udvalg af alle former for rodfrugter, grøntsager, cider, olier, honning, mozzarella og meget mere, hvoraf det meste er økologiske og lokalt producerede varer. Ideen er at skabe et bæredygtigt netværk af lokale producenter direkte til kunden. En af avlerne dukker op for at inspicere sit sortiment. Kvalitet er altafgørende. Han kasserer et par poser kartofler. Det er, hvad der sker. Men hvidkålen står uventet godt, konstaterer han og lover snart levering af grøntsager som radiser og salat.

Der er en del at lave. Åben eller overdækket opbevaring i de indre områder er genstand for intern debat. Mauritz og Ida-Sofia har ikke besluttet sig endnu. Emhætte med ventilation og kanal skal installeres. Vores indretningsarkitekt Birgitta Silfverberg har tommestokken med. Men i det hele taget er køkkenets snedkerarbejde i farven Kalk malet på ask ældet med ynde. Messingdetaljer i komfuret fra Ilve stråler om kap sammen med rækker af antikke gryder i poleret kobber oven på skabene.

Da først ideen om en gårdbutik havde slået rod og begyndte at spire, var det naturligt for Mauritz at henvende sig til os hos Kvänum, eftersom han var opvokset med køkkenet, der bærer slottets navn. Jeg ønskede, at butikken skulle formidle den samme følelse og atmosfære som køkkenet, siger Mauritz. Han mødte op på Sibyllegatan i Stockholm og forklarede sit ærinde. Birgitta var straks med om bord. Hendes entusiasme har været uvurderlig for projektet, siger Mauritz. Det er gensidigt, siger Birgitta, der har designet butikken. Det har været et yderst frugtbart samarbejde. Vi havde et begrænset budget, fortæller hun. Men det er tit en god ting. Det sætter kreativiteten på prøve.

Birgitta valgte at indrette butikken som et køkken med skabe og låger langs væggene og en køkkenø midt i rummet. Der er en slags indbygget hygge og intimitet. Man får ganske enkelt lyst til at blive hængende. Sprossede vinduer lukker masser af lys ind. Rækken af skabe har både åben opbevaring og låger, hvilket giver rummet dybde og variation. Væggenes vandrette tømmer, en pejs i baggrunden af håndlavede mursten og gulvets brede fliser giver en rustik og tidløs ramme. Gulvet består derudover også af planker fra koret i den gamle ladebygning fra 1600-tallet, et flot eksempel på genbrug.

Lågen er selvsagt Sundby. Overskabene er lillesøster Broby i vores Real Classic-serie. Farven er konsekvent Røggrå håndmalet på askefiner, og de bejdsede bordplader er i elmetræ fra gården selv med flotte årer. Køkkenøen fungerer som disk, kasse og kontor med iPad. Men Mauritz peger på potentialet som netop – køkkenøen. Nogle induktionskogeplader, lidt mere udstyr, og så er der klappet og klart til madlavningskurser med en erfaren køkkenchef. Den ene idé følger efter den anden. Hvorfor ikke en restaurant, fine dining i landlige og historiske omgivelser? Mauritz er en ægte iværksætter, en drømmer med åbne øjne. Bygninger er der nok af – alene inspektørboligen ville blive klassificeret som herregård alle andre steder. Hvem ved? Stora Sundby er et sted med mangeårige traditioner. Men her sker der hele tiden noget nyt.