Det, man ser, er det, man får – kunstfærdigt håndværk og karakteristisk form med en meget raffineret sans for råmaterialerne.
Louise Liljencrantz
"I foråret 2019 havde Kvänum æren af at præsentere et køkken signeret Louise Liljencrantz. I tæt samarbejde med designeren lancerede vi Liljencrantz for Kvänum i segmentet Contemporary.
Inspirationen er det rustikke og eksklusive med udgangspunkt i naturlige materialer – en sand fortælling om træ og sten. Det er et køkken, der decideret tigger om et rum med plads til store volumener og massive materialer. Med lige linjer og rette vinkler har designeren skabt sit eget resolutte koncept i tidløs stil. Lågen har en smal ramme med skarp profil. Rammens dybde giver plads til et indfræst greb foroven og bidrager til den bejdsede egs næsten tropisk varme glans. Designeren har selv beskrevet sit koncept som Old Victorian Manor goes Japan.
Louise har en baggrund fra modeverdenen, men har i nyere tid skabt sig et navn som indretningsarkitekt med stjernestatus. I 2017 lancerede hun sin første møbelkollektion og fik sit gennembrud som designer. Kritikerne har lovprist hendes design i høje toner som værende skulpturelt, elegant og legesygt."