Huset i Skagen

Det første, man kommer til at tænke på, er nok lyset, lyset i Skagen, måske fordi det er så specielt, eller fordi man taler så meget om det – men man tænker i hvert fald på det. På grund af lyset strømmede en bølge af skandinaviske kunstnere til Jyllands nordspids i årtierne omkring forrige århundredeskifte. I det prominente selskab indgik bl.a. malere som ægtefællerne P.S. og Marie Krøyer og Michael og Anna Ancher samt landsmændene Holger Drachmann og Viggo Johansen, svenskerne Wilhelm von Gegerfelt og Oscar Björck, nordmanden Christan Krohg, alle malere, samt den danske kritiker Georg Brandes og den svenske komponist Hugo Alfvén for blot at nævne nogle få.

Straks blev Brøndums Hotel omdrejningspunktet for kredsens sociale omgang. Fattige kunstnere blev trakteret i rigelige mængder mod betaling i naturalier. Uden Brøndums ingen Skagen-koloni, ingen friluftsmalerier, ingen dansk impressionisme med elementer af naturalisme og realisme. Da ejerfamiliens døtre giftede sig med gæsterne – en af dem Anna, som giftede sig med Michael Ancher – blev båndene styrket.

Skagensmalernes motiver finder man på postkort rundt om i hele verden, såsom Krøyers maleri af hans kone Marie og Anna Ancher i lyse, florlette lange kjoler med dydig høj hals gående langs Skagens sydlige strand, en drømmende vision. Måske udveksler de fortroligheder, som før eller senere kommer til at ødelægge hans liv. Krøyer malede, som om han allerede vidste det. Marie forlod med tiden sin mand for at leve sammen med Hugo Alfvén. Det kom Krøyer sig aldrig over.

Hans livsbekræftende Hip hip hurra, oliemaleri på lærred, opnåede endda kultstatus. Det var fra de første gyldne år. Maleriet skildrer en havefest i kunstnerkredsen præsenteret som en hyldest til trofaste venner, kærlighed og skabelse. Maleren fanger strålende lysspil og lysspejlinger i løv og krystalglas.

Det var dog ikke det lys, vi kom her for. Ikke denne gang. Det var for huset, huset i Skagen, ganske tæt på den have på Markvej 2, hvor Krøyer forevigede fejringen af familien Anchers indflytning på en sommerdag i 1884. Den enkle fiskerhytte med pudset facade blev bygget lidt over et årti senere og er i dag en betydeligt større bolig, men karakteren og stemningen er bevaret.

Morten Wæhrens, Arkitekthuset Vodskov A/S, er arkitekten bag den seneste renovering med tilbygning – en ømtålig opgave, da den kulturhistoriske bevaringsværdi er betydelig. Projektet er gennemført med absolut fokus på tradition og omgivelser.

Bygningen består af to husdele, hvoraf den ene vender på tværs med en smuk karnap ud mod gaden. Stakittet er traditionelt, fint og hvidt. Klynger af blå, violet og lyserød bondehortensia stikker frem mellem stavene. Facaden har den gule farve, der er typisk for Skagen, det gælder både det nye Skagen ved Kattegat og Gammel Skagen, som vender mod Vesterhavet, hvor solnedgangen i den lune sensommers dis er lige så neapelgul som husene.

Det flotte skrå klassiske sadeltag med rød tegl er forsynet med hvide kanter. Det siges, at de hvide kanter hjalp Skagens fiskere med at finde vej hjem i regn og mørke, hvilket nok er en skrøne. Fænomenet var udbredt i fiskerbyer langs hele kysten, men kun i Skagen har man holdt fast i den nordjyske skik. Der er en praktisk forklaring på arrangementet. Løse tagsten på lægte var nemme ofre for hård vind. Hvis blot en enkelt faldt af, risikerede hele taget at forsvinde. Hvor man kunne komme til indefra, blev tagstenene fastgjort med mørtel. Men tagets tagryg, korte sider og fod skulle mures udefra med mørtel, som blev kalket, lidt som at samle et honningbrødhus med glasur. I dag er konstruktionen mere stabil, og lagt tag bliver liggende. Men kanterne er kommet for at blive.

I den ældre del af huset har arkitekten drejet køkkenet 45 grader og sat det i umiddelbar forbindelse med dagslys og have. Lågen er Steneby ligesom de fleste snedkerdetaljer i huset med undtagelse af vaskerummet, hvor lågen er Lindö. Vores arkitekt, Dorthe Theilade, har valgt farverne og stået for indretningen med fast inventar for at skabe et harmonisk helhedsindtryk i huset.

Farvesammensætningen er afdæmpet skandinavisk, og farverne er for det meste vores egne, Kalk på væggene i køkkenet og Klippa på lågerne, Ax på gæsteværelset, Mandel i entré og vaskerum, Skog på badeværelset samt Cumulus i soveværelset, i nogle tilfælde suppleret med farven Pigeon Dove Grey fra Farrow & Ball, diskret og afslappende for øjet.

Dørstolperne har en klassisk Skagen-profil. Køkkenets glatte væg blev på Dorthes bestemte initiativ forsynet med en liste, der giver tyngde til den nederste del af rummet, svarende til hvordan en stensokkel på et gammelt hus giver vægt til facaden. Liste og kant med højere glans tilførte væggen liv og gav rummet en anden stemning. Lidt hygge, siger Dorthe. Hun fortæller entusiastisk om samarbejdet med både øvrige aktører og bygherren. Det charmerende og stilbevidste ejerpar har heller ikke et øjeblik følt sig fristet til at gå på kompromis med kvaliteten. Det gør det hele nemmere, siger Dorthe.

Køkkenets bordplader er brasiliansk kvartsit, White Macaubus, med tråde, der snor sig som stier gennem stenen, og marmoren på badeværelsets bordplader er J'adore, en af Dorthes favoritter. I alle rum på nær af vaskerummet er døre og skuffer dekoreret med vores egen knop Frö i messing. Selv armaturer i køkken og på badeværelse af mærket Christiansborg i varieret design er i messing. Armaturet i tidløst stram klassicistisk stil blev udviklet i forbindelse med genopbygningen af Christiansborg Slot i København efter branden i 1884 og er blevet produceret fast siden 1918.

Det nye køkken i den tidligere fiskerhytte forbindes sømløst med tilbygningen, hvis værelser er indrettet med det bedste, dansk møbelkunst har at byde på, i lyse træsorter på gulve af brede gulvbrætter i hvid ask. I overetagens master bedroom er gulvet blevet sænket for at give mere plads. På den måde undgik man forstyrrende indgreb udvendigt. Skagens skyline er således intakt.

Fra forsidens indgangsparti er der frit udsyn tværs gennem huset ud til bagsidens frodige vækst. Gulvet er lagt i lyst sandfarvede håndlavede keramiske mursten, kolumba. Faktisk vender havens aflange klinker på højkant, hvilket er endnu en finesse, der udvisker grænsen mellem inde og ude.

Haven, som Mikkel Thorhauge fra Thorhauge Anlægsgartneri står bag, er på én gang både formel og legende, et sted til stille socialisering og alvorlige samtaler, selv forhandlinger, men også festligheder og glade påfund. Den er udformet i tæt dialog med ejerne. Rum efter rum åbenbarer sig i det grønne, hvælving efter hvælving, lysninger og lunde med Pinus Sylvestris og Pinus Nigra, fyrretræer med lange, bløde nåle som pinjens, beplantninger af platan med pergolaer, blå strejf af lavendel og roser, blandt dem den fortryllende Alba Maxima, Skagens rose, Krøyers rose, en busk med blomster i hvid og lyserød udødeliggjort af maleren. Hans Roser, et oliemaleri på lærred, skildrer Marie tilbagelænet i sin solstol med en avis hvilende på knæet. I forgrunden står rosen i ensom majestæt og blomstrer. Krøyers maleri er en stille bøn.

Midt i haven ligger den nederste terrasse i lys kolumba, et lille amfiteater, en patio omgivet af klatrende hortensia. Det er en fuldstændig fortryllende have fyldt med gåder og tegn, der skal tydes, et lille paradis på jord, hvor intet virker mere naturligt og mere passende end at hæve et glas og udbringe en skål. Hip, hip, hurra!