Bygherrerne

Gården har sandsynligvis rødder, der går tilbage til slutningen af 1600-tallet. Ingen kender det nøjagtige årstal. Fløjen, magasinet og vaskehuset eller bryghuset er bevaret i nogenlunde original stand og minder om den karolinske æra. Som det var skik og brug på landet i gamle dage, lå køkkenet i fløjen med ildsted og ovne. Det er der desværre ikke noget tilbage af, siger Ulf Lundh, som er en af gårdens medejere.

Stuehuset er af langt nyere dato. En storbonde i området, en del af Östergötland-sletten nordøst for Linköping, lod huset i lunden renovere så sent som i 1890'erne til sin datter Beata, deraf gårdens navn. Den oprindelige kælder står stadig med hvælve og vægge af metertykke granitblokke. Huset som helhed trænger til renovering, da taget skal skiftes, der skal nye vinduer i, og facaden skal pudses, siger Ulf.

Det kommer nok på et tidspunkt. Før end man aner. Alle på gården, Ulf, hans kone Mia, søsteren Birgitta og hendes tre sønner, Johan, Björn og Jonas, samt barndomsveninden Per, er bygherrer af fødsel og uhæmmet vane. Før han flyttede til Beatelund og Rystad sogn, hvor Ulfs familie på faderens side har deres rødder, delte hans og søsteren Birgittas familier bolig. De brugte 15 år på at renovere det gamle tinghus i Gistad. Det var både praktisk og hyggeligt at bo sammen, og så gjorde det også finansieringen nemmere, påpeger Ulf.

I dag bor han og hustruen Mia i husets stueetage, nevøen Björn i en lejlighed ovenpå, søsteren Birgitta i fløjen og nevøen Jonas i et anneks på grunden, mens nevøen Johan deler et nybygget dobbelthus med Ulfs barndomsven Per. Lyder det kompliceret? For nemheds skyld har de alle køkkener fra Kvänum. Det er ikke så underligt. Sammen med kollegaen Michael Anderlund ejer og driver Ulf Kvänum kök i Linköping AB.

Gårdens seneste projekt er dobbelthuset ud mod vejen. Jeg har altid valgt at bo i gamle huse og ville bygge nyt på den gamle måde, helst med genbrugsmaterialer, siger Ulf. Han havde kendskab til en bindingsværksramme fra 1850, der målte 9x13,5 meter og 3,5 meter i højden. Den var en velbevaret hemmelighed på loftet i 30 år hos LGB Timmerhus AB.

Det blev et projekt med forhindringer, både juridiske og økonomiske. Byggetilladelser og byggelån faldt først på plads, da regler blev ændret, og grunde blev udstykket. Det tog sin tid. Men tålmodighed betaler sig, og i dag står det der – et enkelt og robust hus med et pænt og stejlt valmtag i falset metal, flot murstensvæg og brandvæg mellem husets halvdele og åbne planløsninger. Nyt og alligevel gammelt med en lille fløj i hver side. Murstenene stammer fra et nedrivningshus i Linköping. De omhyggeligt restaurerede støbejernselementer har ventilgreb i original stil og synlige kobberrør.

Eksteriøret er baseret på 1700-tallets arbejderlænge, siger Ulf. Vi ønskede en varieret, men ensartet stil på gården. Med en traditionel træramme blev det til en krybekælder af lecablokke i dobbelt lag som isolering og affugtere til at holde det tørt. Oven på det lagde vi et grangulv på 40 millimeter planker, savet fra top til tå og sømmet fast i en ni meter lang fyrretræsbjælke på 140x180 millimeter. Skal I kunne køre her med en tank, spurgte leverandøren undrende.

Til isolering har vi brugt naturbaserede materialer som lerklid og træfiber for at undgå glasfiber. Vi ville jo have et hus fra fordums tider, siger Ulf. Facadens udvendige beklædning er selvsavet fyrretræ med lægter og knudebrædder af gran. Det krævede rigtig mange søm og smedede elementer, griner han. Næsten hele huset har gulve i gran, rigtige skrå og sæbebehandlede skuregulve, som kommer til at lyse op med årene og få karakter. Entréen og vaskerummet er beklædt med kalksten.

Per gik all in med Real Classic, Dalby Kalk i køkkenet, Ekeby Klippa i vaskerummet, Dalby Sand på badeværelset, Broby Økse i entréen og Dalby Misty Grey i biblioteket. Johan er yngre og mere nutidig, hvis det er relevant i denne sammenhæng. Han valgte Liljencrantz Amber i køkkenafdelingen, Brahe Amber på badeværelset og Mellby Storm i både soveværelse og vaskerum. På én gang sobert og rustikt, raffineret og enkelt. Alt sammen suppleret af moderne design som Theselius' Bruno-stol, en hyldest til designeren Bruno Mathsson.

Som om det ikke var nok, fandt de også tid og plads til et anneks, da Jonas valgte at flytte hjem til gården. Det lille hus passer stilmæssigt ind i de andre bygninger. Indvendigt handler det om compact living med god funktionalitet og flot design. Han valgte Trolle Skog i sit køkken, og det har han ikke fortrudt et eneste sekund. For god ordens skyld nævner vi også de andre islæt i dette Kvänum-rally. Ulfs og Mias køkken i stuehuset er Sundby Pearl Green. Björns ovenpå er Broby Studio Green. Birgittas køkken i fløjen har hun selv designet og indrettet. Da det blev lavet, var hun ansat hos Kvänum og deltog i et internt kursus. Køkkenet var hendes afgangsprojekt. Nu er det 16 år gammelt. Det skulle man ikke tro.

Alle på gården er i princippet involveret i alt. Man hjælpes ad og tager sin andel af slæbet. Som bygherre havde han det overordnede ansvar, designede det meste og forsøgte efter bedste evne at tilfredsstille og afstemme ønsker om pejse, trapper, ølkælder og biograf. Per fandt en leverandør af massive døre og vinduer og viste sig at være ferm med en sav. Som ung arbejdede han i skoven. Han havde nok at se til. Tolv fuldvoksne fyrretræer og et hundrede år gammelt grantræ blev forvandlet til planker og lægter. John stod for elektriciteten, og vanen tro var det også ham, som klarede detaljer og design med finesse. Jonas støbte fundamentet og stod for det tunge arbejde med rammen sammen med Björn, som også tog sig af rensningen af murstenene – alle de mursten, der blev fragtet dertil af Grållen, en ikonisk Ferguson TE20, som er det manglende led mellem hest og traktor. Og endelig var Birgitta og Mia nok dem, der i sidste ende fik det hele til at fungere.