Sommetider tager jeg mig selv i at være lidt misundelig på vedkommende, der bor her. Så er det, jeg kniber mig selv i armen.
Marie Malmenskog
Hej, og velkommen til! Jeg hedder Marie Malmenskog. Jeg bor her i et hus ved den vestlige bred af Hornborgasjön i det nordlige Skaraborg, midt i et urgammelt landbrugslandskab med stenkister, jættestuer, stenhøje og gravpladser fra oldtiden til middelalderen. Valleområdet tilhører den store ridders og korsfarer Arns domæner i Jan Guillous romanserie. Her og der står der stadig kloster og ruiner tilbage, hvor roser klamrer sig til mure, der er ved at smuldre væk.
Mit hus blev bygget for hundrede år siden som erstatning for en udtjent hovedbygning, der senere blev revet ned. Det nye hus blev opfør i kernetræ af tømmer fra gårdens egen skov og vil sandsynligvis bestå endnu nogle hundrede år på et solidt fundament i stenet jord.
Gårdens tidligere ejer skænkede engang en brudekrone til landsbykirken. Både jeg og flere andre i min familie har stået brud i kronen af guld og ædelsten.
Hvordan kan man beskrive mit hus? Hmm, måske som national romantik på tærsklen til 20'ernes klassicisme med modernismen ventende lige rundt om hjørnet tilsat en dosis Swedish Grace.
Kvänums Modern Classic Steneby er som skabt til huset – bestemt ikke originalt, men den ægte vare og solidt håndværk fra ende til anden.
Marie Malmenskog
Det meste er bevaret. Verandaen er den oprindelige med buet glas og fin sprosse, nu omhyggeligt renoveret af en lokal håndværker. Men køkkenet er helt nyt. Det ville mange sikkert ikke tro. Kvänums Modern Classic Steneby er som skabt til huset – bestemt ikke originalt, men den ægte vare og solidt håndværk fra ende til anden. Det var et naturligt valg. Ikke bare fordi jeg i snart 20 år har arbejdet med PR og markedsføring hos Kvänum. Stilen passede nemlig ganske enkelt perfekt, som hånd i handske.
Min farmor havde et køkken fra Kvänum, og det samme havde mine forældre. Det bliver i familien. Farmor er her ikke længere, men hendes køkken i valnøddetræ fra 70'erne lever stadig videre. Der bor nu en børnefamilie i hendes gamle hus. Mit tidligere køkken – et 25 år gammelt Linnér i ask med skuffer i birketræ – bor nu i den ene fløj af et barokslot i nærheden. Mit nye køkken er blevet opgraderet med skuffer i kongelig eg fra Visingsö – med andre ord køkkenskuffe i begrænset oplag.
Hvis sandheden skal frem, blev Kvänums nye Modern Classic Steneby navngivet efter mit hjemsogn Stenum. Endelsen um er en gammel svensk betegnelse for hjem eller landsby og meget brugt i stednavnene her i området.
Man kan nok godt argumentere for, at jeg er forudindtaget. Men jeg er meget forelsket i mit køkken – de åbne hylder med ribber, de skønne arbejdsflader, de tyndt udskårne bordplader i kvartsit, der er som carpaccio af sten, lågens udsøgte enkelhed, knoppen Frö med sit glatte greb, farven Mistral med sin blide glans i dagslyset, som strømmer ind, og den lyse emhætte, som på forunderlig vis velsigner hjemmets ildsted, komfuret fra Ilve.
Sommetider tager jeg mig selv i at være lidt misundelig på vedkommende, der bor her. Så er det, jeg kniber mig selv i armen.